Hvem er jeg?

Jeg er uddannet som dynamisk relationsorienteret psykoterapeut hos Psykoterapeutuddannelsen A/S. Mit mål med at være terapeut er at fremme din personlige og psykiske udvikling og trivsel. Jeg vil hjælpe dig, uanset om du er i en vanskelige periode, hvor livet gør ondt og synes meningsløst, eller om du blot vil lære mere om dig selv og udvikle dig personligt. Jeg er uddannet i mange forskellige terapeutiske metoder, som jeg tilpasser efter, hvem du er og hvilke problematikker, du har. Jeg arbejder særligt indenfor den intensiv dynamiske korttidsterapi ISTDP med fokus på at øge din mentaliseringsevne.

Jeg bor i Lystrup nær Århus med min kæreste og vores 3 delebørn. Er oprindeligt uddannet som sygeplejerske og har arbejdet i nære relationer med mennesker i sorg og krise, som har oplevet:

  • Sene aborter eller mistet deres barnet sent i graviditeten
  • Kræft eller har haft nære pårørende med kræft

Har arbejdet 14 år som sygeplejerske i ungdomspsykiatrisk afdeling med alle diagnosegrupper. De sidste år har jeg hovedsageligt arbejdet med unge, der har fået en personlighedsforstyrrelse- og borderlinediagnose. Jeg har særlig erfaring i at arbejde med mennesker, som har:

  • Selvskadende adfærd på alle niveauer
  • Angst
  • Tilknytnings- og relationsproblematikker.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder under deres etiske værdier og regler for tavspligt.

Egenterapi, løbende supervision og efteruddannelse er altid en del af mit virke.